Forside » Festtips » Servietfoldning til festen

Servietfoldning til festen

Enten er det et mareridt og tidsspilde eller så er det en ren fornøjelse. For nogle er det nemlig en nærmest umulig opgave, at lægge servietterne på festbordet i rette folder, mens det for andre og måske i virkeligheden for de færreste er noget, man har lært og derfor aldrig glemmer igen.

Der findes rigtig mange måder at folde servietter på – den ene mere opfindsom og kompliceret end den anden. Men for nybegyndere er der hjælp at hente i forhold til servietfoldning til alle typer typiske fester og begivenheder som dåb, konfirmation, fødselsdag, jubilæum, bryllup og så videre. Herunder er samlet fem af de mest klassiske måder at folde dine servietter på til festen – uden at blive til grin, spot eller spe. Og det er ikke tilfældigt, at viften er den mest benyttede måde at folde servietterne på:

Den elegante vifte:

  1. Begynd med at folde servietten helt ud.
  2. Fold bunden cirka to tredjedele op til midten.
  3. Fold toppen cirka to tredjedele ned til midten.
  4. Fold bunden cirka to tredjedele op.
  5. Fold op til midten fra bunden og buk ned igen.
  6. Fold fra bunden og op til det nye buk – og fold ned igen.
  7. Fold fra bunden op til det nye buk. Altså folder du hver gang halvt så langt op på servietten som ved sidste buk.
  8. Fold nu skiftevis fra hver side af den ombukkede serviet, så du løfter servietten, vender den om, bukker, vender den om og bukker og så videre – lidt ligesom en harmonika. Fortsæt indtil du når enden af servietten.
  9. Tag fat i den ene ende af servietten, og den vil nu blive en vifte.
  10. Fold den inderste vifte ned i bukningerne hele vejen over.
  11. Sæt viften i en servietring eller lignende.

Glasliljen:

  1. Læg servietten med bagsiden opad, og fold servietten diagonalt ind mod dig selv.
  2. Tag fat i den åbne ende nærmest dig selv og fold servietten op, så spidsen stikker cirka to centimeter forbi den modstående side.
  3. Fold servietten ligesom en harmonika.
  4. Tag hårdt fat om den nederste del af servietten og sæt den del ned i et glas.
  5. Form eventuelt serviettens øvre del sådan, at den får en viftelignende figur.

Den stående vifte:

  1. Læg servietten med bagsiden opad, og fold den på midten med den åbne side rette mod dig.
  2. Lav en fold som en harmonika. Begynd fra højre og stands cirka 5-6 centimeter fra venstre kant.
  3. Fold servietten på midten – hold harmonikafoldet på ydersiden.
  4. Tag fat det øverste hjørne af den del af servietten, der ikke er foldet, og fold den diagonalt ind mod harmonikadelen.
  5. Læg det diagonalt foldede hjørne ind mod harmonikatfoldet.
  6. Åben nu servietten og se, at den stående vifte står fin og klar til festen.

Bægervifte:

  1. Placer servietten med bagsiden opad.
  2. Fold servietten på midten og ind mod dig selv.
  3. Fold herefter igen servietten på midten startende fra venstre mod højre.
  4. Fold servietten som en harmonika fra den ene side til den anden.
  5. Tag hårdt fat om den ene ende af den sammenfoldede del af servietten, og bøj stykket på ca. 6-7 cm, som vist på tegningen.

Lad den anden ende åbne op som en vifte, og placer viften i et glas. Bægerviften

Diamanten:

  1. Læg servietten med bagsiden opad.
  2. Fold servietten inde på midten, så de åbne sider vender mod dig.
  3. Fold igen på midten – det skal være fra venstre mod højre.
  4. Tag fat i højre hjørne af øverste lag og fold det diagonalt op mod det venstre hjørne.
  5. Gør det samme ved næste lag, men stop et lille stykke før de sidste foldede lag. Proceduren skal gentages ved de resterende lag.
  6. Efter sidste lag er foldet foldes de to vinger bagud, og så er diamanten klar.