Forside » Festtips » De 5 bedste danske fødselsdagssange

De 5 bedste danske fødselsdagssange

Når et medlem af familien har fødselsdag hører det næsten altid til, at der skal synges fødselsdagssange. Nogle elsker den tradition både at være fødselaren, der skal synges for, og at synge for andre. Andre er ikke så pjattede med al den opmærksomhed og højsang allerede fra morgenstunden. Ifølge nogle familiers traditioner begynder dagen nemlig med en sang, mens fødselaren stadig er i sin seng og som derfor vækkes med sang og flag. Andre familier foretrækker at vente med sangen til ved morgenbordet, hvor der enten inden eller bagefter pakkes gaver op. Senere falder der såmænd endnu en sang eller to af, hvis man er barn og skal i skole eller i daginstitution.

Men det slutter ikke her. Derudover skal man fejres blandt vener eller andre dele af familien ved en fødselsdagsfest derhjemme, hvor der venter flere sange – alt efter fødselarens alder naturligvis. Men hvilke sange er så de bedste og mest populære danske fødselsdagssange at synge? Hvis du savner inspiration til nye sange, så er her en liste over de fem bedste fødselsdagssange til fødselsdage i alle aldre. Du kan læse flere fødselsdagssange på FestsangeOgSangtekster.dk.

I dag er det MIN fødselsdag

Denne fødselsdagssang er den absolut populæreste af dem alle sammen. Den er nem at synge for alle, og teksten lærer vi helt fra vi er ganske små. Det bedste ved sangen er jo, at navnet på fødselaren sættes ind i teksten, så den passer til alle – både piger og drenge. Findes der overhovedet nogen, der ikke kender denne sang i Danmark – det er stærkt tvivlsomt! Oprindeligt blev sangen ’I dag er det Oles fødselsdag’ skrevet i 1913 af Otto Mikkelsen, der var sanglærer. Teksten kender alle, men for god ordens skyld er her første vers – skrevet med den oprindelige Ole som fødselsdagsbarnet:

’I dag er det Oles fødselsdag – hurra, hurra, hurra

Han sikkert sig en gave får

Som han har ønsket sig i år

Og dejlig chokolade med kage til’

Rits, rats filliong-gong-gong

Nej, det er nemlig ikke den tekst, der bruges til en anden meget benyttet fødselsdagssang herhjemme, men både tekst og melodi kender langt de fleste alligevel. Denne fødselsdagssang er en munter sang for fødselaren, og både børn og voksne kan synge med, ligesom navnet også i denne sang kan laves om. Og så har den mulighed for at man selv kan spæde til med sjove instrumenter, der skal ’spilles’ i omkvædende:

’Ole har fødselsdag, og det har hun/han jo, og det er i dag

Ole har fødselsdag, og det har han/hun jo i dag

Og hør nu her, hvordan vi alle synge/spille kan

Og hør nu her, hvordan vi synge/spille kan’

Bamses fødselsdag

Denne klassiker bliver ofte sunget enten med den oprindelige tekst om Bamse, eller også omskrives den, så kun melodien bliver bevaret. Uanset hvilken tekst, der er tale om, så er Bamses fødselsdag en fantastisk populær fødselsdagssang. Første vers i den oprindelige sang lyder således:

’Den rare gamle bamsebjørn, som alle børn jo kender,

han skulle holde fødselsdag for alle sine venner,

sikken mægtig fest de får, bamse bli’r halvtreds i år –

hip-hurra for bamsefar, som er så sød og rar’

Hip hurra det’ min fødselsdag

I 1982 stillede en vis Tommy Seebach op til det danske Melodi Grand Prix med sangen ’Hip hurra det’ min fødselsdag’. Modsat andre gange vandt han ikke med denne sang, men måtte tage sig til takke med anden pladsen. Men det gjorde ikke sangen mindre populær i befolkningen, der siden har taget den til sig og sunget den til fødselsdagsfester for både børn og voksne:

’Hip hurra det’ min fødselsdag
Det er i dag den dag, jeg kom frem og sagde
Jeg kommer langvejs fra, sig nu pænt goddag til mig’

For han er en af vor’ egne

Denne fødselsdagssang er især en, der synges til voksne fødselarer. Oprindeligt er det en engelsk/amerikansk hyldestsang ’For He’s a Jolly Good Fellow’, men på dansk har den fået sin egen tekst. Denne kendte klassiker synges ofte til fødselsdage, men kan sagtens også bruges i forbindelse med jubilæer, bryllup og så videre. Herunder bringes noget af teksten, der mange steder udvides til flere vers, alt efter hvor feststemte gæsterne er:

’Han skal leve!

Han skal leve!

Han skal leve højt hurra!

For han/hun er så ung

og så yndig ser han/hun ud

For han/hun er så ung

og så yndig ser han/hun ud!

For han/hun er en af vor egne,

ja han/hun er en af vore egne,

ja han/hun er en af vor egne,

en rigtig guttermand.

En rigtig guttermand,

en rigtig guttermand.

For han/hun er en af vor egne,

ja han er en af vore egne,

Ja Han er en af vor egne – en rigtig guttermand.

Åh ja! Ham/hende kan vi li!

Åh ja! Ham/hende kan vi li!

Åh ja! Ham/hende kan vi li!

Han/hun skal i glas og ramme.’