Forside » Dating » 5 gode Tinder-åbninger

5 gode Tinder-åbninger

Tinder er en app, som igennem det seneste års tid er blevet helt ufatteligt populær, hvormed den har skaffet sig selv mange millioner brugere verden over. Konceptet er kendt vidt og bredt og omhandler dybest set bare, at skaffe sig en flirt, ved at begge parter på forhånd fortæller, om de er interesserede i hinanden, efter at have set den anden profil.

Når man så har ”liket” hinanden og har fået et match, kan det være svært at starte en god samtale. Jeg vil her fremlægge 5 forskellige metoder til, hvordan dette kan gøres.

  • Den simple

Den helt simple går naturligvis bare ud på at sige ”hej”, ”halløj”, ”goddag” eller lignende. Om dette giver dig succes er svært at sige, det er dog lykkedes for mig. Det kræver dog, at du har en profil, som i sig selv er interessant og vækker en lyst til at læse mere om dig.

  • Den formelle

En anden mulighed, der er værd at overveje, er at præsentere dig selv på en noget mere formel måde. Dette går i bund og grund bare ud på, at give et indtryk på dit match af, at du er seriøs omkring det du gør. Render du rundt med cap og et par tatoveringer er det ikke sikkert at dette er vejen frem og slet ikke sikkert, at metoden passer til din personlighed.

Du bør altså altid have din personlighed i tankerne og gå for metoden der passer til dig og, hvordan du gerne vil vise dig selv frem. Et eksempel på den formelle kunne være noget i retning af: ”Hej, mit navn er Niels, jeg går i 3. G…..”

  • Random shit

En helt tredje – og noget anderledes metode – er at skrive noget helt tilfældigt. Dette kunne være et sjovt spørgsmål ”Har du set en panda for nyligt?”. Det er både lidt sjovt og lidt underligt, så er du en meget akavet person, er det ikke sikkert at denne vil blive modtaget super godt. Men det kan sagtens være et forsøg værd.

En vurdering du kan overveje, er hvorvidt person er meget aktiv på internettet eller ej. Har folk erfaringer med 9gag, memecenter, 4chan og så videre, er humoren meget anderledes fra den almindelige Tinder-bruger, hvormed random shit kan være vejen frem.

  • Scorereplikken

En spøjs, og måske brugbar måde, hvorpå du kan komme i gang med en samtale, er akkurat som på en bar med scorereplikken. ”Har du en bule i buksen – eller er du bare glad for at se mig?” virker både underligt og plat, hvilket det også er. Ikke desto mindre er det en anderledes måde at starte en samtale på, som kan give dig den opmærksomhed fra modparten du har brug for, for at kunne komme længere end bare en samtale på Tinder.

  • Lidt om din hverdag

I sand Instagram stil, fortæller du her hvad du har lavet lige for lidt siden eller lignende. Det er ikke en vanvittigt spændende samtale du får sat i gang, men den er til gengæld nem at bygge videre på. Når emnet efter 3-4 beskeder er løbet ud, ligger en af jer op til en ny samtale og så er i, i gang.

Jeg håber at nogle af disse idéer til en samtalestart er brugbare for dig. De bedste hilsner fra Simon Hansen, Finddating.dk.